TEKSTILE ILLUSIONER står bag udstillingen ”TWEEN” i Designstudiet på Kunstindustrimuseet, den 1.12.06 – 11.2.07. På udstillingen vises en række utraditionelle tekstile værker, hvor det traditionelle stoflige drejlsmønster interfererer og ”overskrives” med digitale mønstersekvenser ved hjælp af en digital projektion. Grundlæggende arbejdes med det flow af mønstre og strukturer, som kan dannes i mødet mellem ”skud” og ”kæde”; de lodrette og vandrette tråde i vævningen, i interaktion med de digitale animerede mønstre. Herved optegnes en række sammensatte mønstre og strukturer, der gennem momentan ”sammenfletning” og overlejring skaber nye mønsterdannelser og brudflader. De faktiske stoflige mønstre mødes med de mere immaterielle digitale mønsterflows, og skaber herved en sammenhæng mellem årtusinders vævetraditioner og nutidens informationsteknologiske tidsalder præget af flygtighed og virtualitet. Ved at sammenstille de fysiske mønstres rolige og trygge stabilitet med de mere flowprægede, imaginære mønsterdannelser, føres vi fra det velkendte til det ukendte og fra det stringente til det mere kaotiske. Det er værker, der peger på mønsterdannelsens uendelighedsdimension og på den kunstneriske skabelsesproces, hvor mønsteret endnu ikke har antaget endelig udformning.

TEKSTILE ILLUSIONER er et samarbejde mellem væverne Helle Trolle, Anne Mette Larsen og Anne Louise Bang. Samarbejdet, som startede i 2003, tager afsæt i en fælles interesse for at arbejde med vævning ud fra en konceptuel nutidig optik. TEKSTILE ILLUSIONER forholder sig herved kunstnerisk reflekterende til såvel gamle traditionelle mønsterdannelser som til det 20. og 21. århundredes store reservoir af mønstre og strukturdannelser, som fortolkes og omformes til fornyende og overraskende digitalt interfererende tekstiler. Det håndværksmæssige vævede mønster præget af et menneskeligt fingeraftryk bliver samtidig et ordensstativ - et grid for det digitale mønsters fluktuerende væven.

“TWEEN” er et mønstrenes overblændingssystem, der med sin åbne uafsluttede karakter kaster alle forestillinger om helheder og sluttethed bort. TEKSTILE ILLUSIONER vil skabe mønstre, der er funderet på nye procedurer, der ryster de gamle grundlæggende principper om velproportion, harmoni, enhed, teknik og materialeoverensstemmelse m.m. Mønstre som er skabt ud fra nye principper som forskydning, flytning og transformation, og herved bliver værkerne et sindbillede på vores tidsalder, der er kendetegnet af åbne netværker og strukturer i transformation.

Rikke Rosenberg, Kunstindustrimuseet

Tekstile Illusioner er navnet på et kunstnerisk samarbejde mellem tekstilformgiverne og væverne Anne Louise Bang, Anne Mette Larsen og Helle Trolle.

Sammen bevæger de sig i grænselandet mellem design og den eksperimenterende kunst, hvor de skaber originale værker, der sprænger tekstilformgivningens traditionelle rammer. I en magisk fusion af klassiske metoder og digital teknologi løfter de oplevelsen af tekstildesign op på et nyt plan. De omdanner stoffets mønstre og strukturer til lys og forvandler dermed tekstilets traditionelle materialitet til immaterialitet!

Tekstile Illusioners samarbejde er drevet af en fælles nysgerrighed og trang til eksperimentering. Sammen fører de et gammelt håndværk op i nutiden og begriber vævningen på en ny måde. Det er denne evne til at tænke tekstilkunsten i en nutidig kontekst, der særligt kendetegner Tekstile Illusioner. At kunne kommunikere en begejstring ved tekstilkunsten i et sprog som samtidens fortravlede mennesker kan forstå.

Tekstilkunstens traditionelle metoder, som de tre vævere har dybe rødder i, er omstændelige og langsomme, og tekstilet har typisk en statisk stoflig kvalitet. Ved at benytte det digitale sprog kommer tekstilet i dialog med et hurtigt og dynamisk medie, og der skabes en interessant spænding mellem vævningens langsomme regelmæssighed og det digitale medies hurtige flygtighed. Som et billede på samtidens liv skabes en illusion af fart og evig forandring, der camouflerer livets faste rytmer og evindelige gentagelser.

Værkerne fortæller også en historie om tid. På den ene side har de karakter af ”events”, der kun eksisterer i det tidsrum, de opføres. De begrænses yderligere af vores tidsbestemte oplevelse af dem – af den tid, vi vælger at glide ind i deres univers. Men tager vi os tid til at dvæle ved værkernes rytmiske puls og fordyber os i de smukke lysmønstre, så træder en fornemmelse af evighed stille frem.

Et andet væsentligt kendetegn ved Tekstile Illusioner er legen med vores opfattelse og oplevelse af tekstilet. Fordi tekstilet er allestedsnærværende og så stærkt forbundet med dets brugsværdi, tager vi ofte dets essens for givet. Vi har fuldstændigt integreret tekstilet i vores sanselige oplevelse af at være menneske. Berøringen af et tekstil er noget af det første, en nyfødt sanser og vi klæder os dagligt i tekstiler og omgiver os med dem i vores bolig.

Det er her Tekstile Illusioner fanger vores opmærksomhed og tager os med på en rejse helt ind i tekstilkunstens inderste væsen! Dér hvor vi får øjnene op for skønheden i bindingernes regelmæssige struktur og mærker mønsterets rytmiske banken. Hvor årtusinders viden er lagret i sekvenser og formationer, der taler et ordløst sprog, vi alle kan forstå.

Med udgangspunkt i vævede tekstiler med traditionelle mønstre, som jacquard eller drejlsmønstre, nytænkes selve oplevelsen af tekstilet: Ved at anvende digital teknologi zoomer de helt ind på farverne og mønsteret i stoffet; trækker dem frem i vores bevidsthed for derefter at opløse og genskabe dem i uendelige nye sammensætninger. Det skaber en illusion om, hvordan man kunne have vævet med farvede garner og samler utallige variationer og nuancer i ét værk. Oplevelsen af det velkendte gamle tekstil udvides til en oplevelse af dynamisk frihed, der inddrager hele rummet foran tekstilbanerne, og vi bliver bevidst om tekstilet, ikke blot som brugsgenstand, men som kunstobjekt.

Udstilling af værkerne understøtter en opfattelse af tekstilet som kunstobjekt, men det er ikke med forestillingen om en placering i finkulturens højborge, at Tekstile Illusioner skaber deres værker. Det første værk de lavede, ”I tråd med natten” (2003), blev skabt til Kulturnatten i Århus og vist udendørs ved byens rådhus. En mere udadvendt offentlig position kan man næsten ikke forestille sig. Ikke blot talte Tekstile Illusioner det moderne menneskes sprog, men de havde også indtaget en position, hvorfra de kunne kommunikere deres budskab.

Senere gjorde de deres indtog på Charlottenborgs Forårsudstilling med værket ”Digital terminal” (2004) og med værket ”Twill” (2005) og på Kunstindustrimuseet med værket ”Tween” (2006). Tekstile Illusioner har også vist værker på offentlige samlingssteder som Roskilde Festival, ”Black Box” (2004) og på forskellige biblioteker i Danmark, ”Legens mønstre” (2005-6). Det er Tekstile Illusioners vilje til at nå udover tekstilkunstens traditionelle kredse og få et bredere publikum i tale, der er bemærkelsesværdigt. Lysten til at åbne døren ind til tekstilkunstens skatkammer og gøre det tilgængeligt for almindelige mennesker.

Ulla Munck Jørgensen